Sprøde kanelsnegle af crossaintdej

Sprøde kanelsnegle af crossaintdej

Kan du li’ crossainter og kanelsnegle? Så læs godt med her, for her bliver to af mine absolutte favoritter fra bageren forenet i een opskrift. Crossaint-dejen giver lag, sprødhed og masser af smag af smør, og det går smukt hånd i hånd med den søde kanelremonce.

Jeg bruger altid en blanding af gærdej og surdej, når jeg bager sødt brød. Derfor kræver opskriften her, at du begynder to dage før, du tiltænker at servere kanelsneglene. På førstedagen

Sprøde kanelsnegle af crossaint-dej

marts 21, 2019
: Ca. 20 stk
: Middel

By:

Ingredients
  • Til gærdejen:
  • 100 g hvedemel
  • 100 g lunken vand
  • 2 g gær
  • Til surdej:
  • 100 g hvedemel
  • 100 g vand
  • 1 spsk moden kultur
  • Dejen til kanelsneglene:
  • 200 g koldt vand
  • 150 g surdej
  • 150 g gærdej
  • 500 g hvedemel
  • 60 g sukker
  • 10 g havsalt
  • 200 g usaltet smør
  • Til kanel-remonce:
  • 125 g blødt smør
  • 75 g sukker
  • 50 g brun farin
  • 10 g sirup
  • 1 1/2 spsk kanel
Directions
  • Step 1 Dag 1:
  • Step 2 Start med at blande ingredienserne til gærdejen sammen i en skål, overdæk skålen med film, og sæt den på køl natten over.
  • Step 3 Bland herefter ingredienserne til surdejen sammen i en anden skål, og lad den stå ved stuetemperatur natten over.
  • Step 4 Dag 2:
  • Step 5 I en stor røreskål blander du vand, surdej og gærdej, indtil dejene er opløst i vandet. Herefter tilføjer du mel, sukker og salt, og rører kort, til det er blandet godt sammen.
  • Step 6 Lad dejen autolyse i 20 minutter, inden du ælter den i cirka 10 minutter, til den er glat og smidig. Lad den herefter hæve i skålen i ca 30 minutter.
  • Step 7 Fyld dejen i et firkantet fad beklædt med bagepapir, og sæt det på køl i 2 timer.
  • Step 8 Kort inden du tager dejen ud efter de to timer i køleskabet, skal du klargøre det usaltede smør. Det usaltede smør skal omformes til en flad firkant, der kan foldes ind i crossaint-dejen. Det gør du ved at skære det kolde smør ud i terninger, som du placerer mellem to stykker bagepapir, og ruller ud til en firkant på cirka 15X15 cm.
  • Step 9 Nu tager du dejen ud af køleskabet, og lægger den på et bord drysset med hvedemel.
  • Step 10 Rul dejen ud i en firkant, som måler cirka 20×20 cm. Placer smørret midt på dejen og fold dejens fire sider over, så smørret er pakket helt ind, og sæt den på køl i cirka 20 minutter.
  • Step 11
  • Step 12 Nu skal dejen rulles i lag, hvilket gøres over to omgange.
  • Step 13 Start med at udrulle dejen til en aflang firkant, som er cirka 1 cm tyk. Fold den ene ende to tredjedele over mod den anden ende, og fold herefter modsatte ende ind over, så du har en pæn pakke dej med træ lag. Vend pakken 90° og gentag ovenstående proces.
  • Step 14 Når du har foldet dejen til en pakke igen, skal den på køl i cirka 30 min.
  • Step 15 Herefter gentager du ovenstående udrulning og foldning, og sætter pakken af dej på køl i endnu 30 min.
  • Step 16 Herefter er dejen klar til at blive rullet til kanelsnegle, og du skal derfor i gang med remoncen. Den laver du ved at blande alle ingredienser i en skål – vær opmærksom på, at du ikke må røre for meget i remoncen, da det øger sandsynligheden for at remoncen skiller under bagning.
  • Step 17 Tag dejen ud af køleskabet, og rul den ud til en aflang firkant på et melet bord. Den skal være cirka 1 cm tyk.
  • Step 18 Fordel remoncen over hele dejen, og rul den sammen som en roulade.
  • Step 19 Skær nu rouladen ud i cirka 2 cm tykke snegle, og placer dem på en bageplade med bagepapir. Lad dem hæve i cirka 2 timer.
  • Step 20 Bag kanelsneglene ved 200° varmluft i cirka 14 minutter til de er mørk-gyldne. Lad dem køle af på en bageplade, inden du serverer dem toppet med glasur.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *