Grødboller – måske verdens bedste morgenboller

Grødboller – måske verdens bedste morgenboller

Sprøde udenpå og mushy-mushy indeni. Det er det, gode grødboller kan, og derfor er de frygteligt eftertragtede på morgenbordet herhjemme.

Mine grødboller er bagt på surdej og med en grød lavet på havregryn & speltflager. De vendes også i havregryn & speltflager inden bagning, og jeg synes specielt speltflagerne spækker bollerne med sprødhed & smag.

Som det altid er tilfældet med surdejsbagning, så skal du begynde på bagværket i god tid. Jeg synes, at denne dej bliver bedst ved først at hæve i cirka 5 timer ved stuetemperatur og derefter mindst 5 timer på køl. Det passer derfor perfekt til, at man kan begynde på bollerne om eftermiddagen, og så lade dem hæve på køl natten over, så de er klar til at blive bagt som morgenboller.

Velbekomme!

Grødboller

maj 9, 2019
: 20-22 stk
: Medium

By:

Ingredients
  • Grød:
  • 2 dl. havregrød
  • 1 dl. speltflager
  • 6 dl. vand.
  • 1/2 tsk salt
  • Boller:
  • 650 g lunken vand
  • 200 g moden surdej
  • 1 kg manitoba-hvedemel
  • 40 g sukker
  • 25 g salt
  • Speltflager & havregryn til at vende bollerne i inden bagning
Directions
  • Step 1 Hæld gryn, vand og salt til grøden i en gryde, og kog det op ved mellemhøj varme. Når grøden er færdig, lader du den afkøle i gryden. Grøden må gerne være lidt sjasket, da det gør det nemmere at røre den i dejen.
  • Step 2 Mens grøden køler af, begynder du på bolledejen. Find en stor røreskål og rør heri surdejen sammen med 600 g lunken vand. Rør herefter sukkeret i.
  • Step 3 Hæld melet i skålen. og brug hænderne til at samle det til en dej. Når al mel er opløst, lader du dejen stå og autolyse i cirka 30 minutter.
  • Step 4 Hæld nu den afkølede grød, salt og 50 gram vand i dejen og rør det godt rundt med dine hænder. Når du har en ensartet masse, begynder du på 1. hævning.
  • Step 5 1. Hævning: Dejen skal stå og hæve i cirka 4 timer ved stuetemperatur. Hver 30 minut skal du folde & vende dejen. Det gør du ved at hive dejen op i den ene side og folde den ind mod midten – dette gør du hele vejen rundt.
  • Step 6 Når du har foldet dejen cirka 8-10 gange er 1. hævning overstået, og dejen er derfor klar til 2. hævning.
  • Step 7 2. Hævning: Nu skal dejen hæve i køleskabet i mindst 5 timer. Hvis du planlægger at bage bollerne som morgenboller, kan du lade dem hæve på køl natten over.
  • Step 8 Bagning: Tænd ovnen på 220° varmluft, og placér et ovnfast fad med et gennemvædet køkkenklæde i – dette sikrer, at bollerne bages i et fugtigt miljø.
  • Step 9 Ta’ dejen ud af køleskabet, og skær dejen ud i stykker á cirka 120 gram. Dejen er ret fugtig og indeholder masser af luft – derfor skal være forsigtig, når du folder dejstykkerne til boller.
  • Step 10 Vend bollerne i en blanding af speltflager og havregryn, og placér dem på bageplader beklædt med bagepapir.
  • Step 11 Bag bollerne i ovnen i cirka 35 minutter, til de har en flot, brun afbagning. Du bør kun bage en plade boller af gangen.
  • Step 12 Lad bollerne køle let af inden servering.

Opskrift på hjemmebagte grødboller

 

Hjemmebagte grødboller fra tatatatar

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *